Easy Rider Robot til Universe Science Park

Easy Rider Robot

Universe Science Park ønskede en sjov aktivitet med en fjernestyret robot. Robotworkshop skabte Easy Rider Robot – en let og smidig robot, som fjernstyres ved at bevæge et motorcykelstyr. Deltagerne kan selv ændre og tilpasse banen, som robotten kører på, bygge forhindinger og konkurrere mod uret eller hinanden. 

Robotten styres med med et motorcykelstyr 

Easy Rider Robot består af to enheder. En robotbil med en micro:bit, der modtager kommandoer fra en anden micro:bit, som er monteret på et motorcykelstyr. Kommunikationen mellem de to enheder foregår via radiomodulerne i de to micro:bits.

Micro:bit og taktil interaktion

Micro:bitten på styret er programmeret til at sende kommandoer til robotbilens micro:bit. Accelerometret bruges til at bestemme kørselsretningen for robotbilen. Når styret vippes til højre, drejer robotten til højre. Vippes det til venstre drejer robotten til venstre osv.

Robotbil med micro:bit og radiostyring

Robotten er bygget af dele fra MakeBlock mBot, LEGO klodser og micro:bit. Cover til micro:bit og logic board er skåret med lasercutter på Hovedbibliotekets Makerlab på Dokk1.

Tags

Micro:bit, Radiostyring, MakeCode, MakeBlock mBot, Motorcykelstyr, LEGO klodser, Lasercuttede dele, Playful learning, Leg og lær, Konkurrence, Robotsport.